i just wanna be a star

eat caviar

har redigeret og tilføjet til digte fra sidste post så de er blevet bedre

det er svært at forstå hvad spejlet fortæller mig. jeg ser i det og kan ikke genkende noget. har jeg altid set så underlig ud? jeg ghoster ofte mig selv. man er ingenting før nogen siger de elsker dig. jeg vågner op en morgen og får lyst til at barbere mig skaldet fordi insekterne i mit hoved er begyndt at holde fester uden at invitere mig. men jeg ved at kærlighed er den eneste tanke og at smerte er den eneste følelse.

tæppet går op for mine øjne

          haha          klap  klap

danser lidt for publikum

wow 

scenen er så stor

står i flere timer parkeret

foran spejlet           

kan slet ikke få nok

trækker et humør ned over hovedet som en t-shirt

og så!      i byen

relationer er noget man bare må eje

og tage på som smykker 

      vil du have en af mine venner?

de er smukke

min lille egodukke

bliver delt rundt 

som en joint

holder en samtale igang

som en pik der er ved at blive slap

     så     så skrøbelig

jeg er bevægende

træt træt bedrager

 omgivet af venner

men er det penge nok

famler efter mine hænder i mørket

får fat i dem igen

folder dem sammen      sådan

       

vikler natten om mig som et sjal

og cykler hjem gennem byen

i min seng er

     mit hoved et efterladt vandland

og mine tanker indbrudte børn der sidder fast i vandrutchebaner

mit hjerte er tusind insekter

der kravler ud i min krop gennem stier

dit bryst er en skål           lægger mit hovede i den

jeg spiser af din hånd

du                  lægger maden ned i min hals

t tak

din krop er et kammer 

      som   jeg gemmer mig i 

scroller bare

      hen ad dagen på instagram

falder ned i sofaen                

og videre ned

verden trist med tårer

i min navle

en pool af sæd

har brug for stor applaus

er så selvisk

nu er mine tanker er heste

der smadrer ud over en uendelig slette

dagene svæver over mit hoved som skyer

så blev det januar

må puste liv i mine hænder

du lægger dig lidt i mine arme

men kun som hotel                                                       

min hud 

                                                                   så hvid som palmestrande

vi efterlader spor på den

søde        store mor

                              dit yndlingsbarn?

ruller mine øjenlåg op som gardiner

dagen rammer mig i hovedet som en brosten

                                                  vejret er hysterisk

                  bladene holder om hinanden

elsker at sidde i vinduer

tænk at kunne svæve

hvis bare jorden var blødere

befinder mig i tilstand

som et shoppingcenter efter lukketid

ser ud            ud over marken

den ligner et grønt hav

senere

med græsset bag mig 

er himlen over mig

en stor blå madras jeg ligger på maven i 

falder igennem den

ned i en lur

vågner og vælger et valg