a week in the year

møder op bleg som en hvid hval 07:00.

nogle af børnene er ikke så trygge ved mig endnu. står som nervøse heste når jeg træder ind i et rum. 

det er vindstille. regnen er et pindediagram der står ned i lodrette linjer. vi går tur ned mod søen i flok gennem byen. på afstand kunne det ligne et begravelsesoptog med dværge. pludselig ud af regnen bryder solen igennem som havde nogen skruet op for dens lys på et kontrolpanel på den anden side. 

børnene ligger i rækker på blå madrasser og minder mig om billederne fra sociale medier af store haller fyldt ud med flygtninge.

de ligger lige så stille som snigskyttedræbte palæstinensiske jævnaldrende.

så har jeg fri! hjem og besøge far og spise steak og ovnpomfritter. 

får nogle opkald og beskeder fra J. manøvrer uden om dem som glasskår på cykelstien. udenfor mit syn vandrer de små mennesker mod en eller anden verden meget langt væk. det ene øjeblik er de hos mig. det andet øjeblik er de helt væk. 

starter en samtale med en pædagog om bygen der stoppede tidligere. en af os siger: Ikke for at lyde som en plante men solskin er ret lækkert. jeg kan ikke høre hvis stemme det er. 

sådan går dagene. kan se dem passere forbi højt over mig. 

nogle af børnene er sådan her: når de er ved at falde i søvn ligger de uroligt på de blå madrasser som faldne blade der hvert sekund kunne blive taget med af vinden. når de så falder i søvn letter noget i dem og efterlader deres dukkeskal tilbage. 

ahh ja. fredagen. bader. ligger i solen i vandet og flyder som et eller andet oppusteligt badedyr. speedbåde gasser op og stejler som heste. i parken er mennesker på græsset svampe der er vokset ud af jorden. forestiller mig rodnettet der binder dem sammen under dem. 

tager ud. møder ven jeg ikke har set i lang tid og får samme følelse som når man finder en trøje bagerst i skabet man havde glemt man havde. vi snakker og bevæger os i en lige linje ned ad tidslinjen. 

tager videre. er så fuld at jeg lægger mig fladt på sofaen og læner mig tilbage.

på vej hjem i natten er de eneste stjerner de lavthængende der sidder på de modkørende biler. 

om morgenen er aftenens minder blæst væk som aske kastet ud over en klippe. og jeg er lige så tom som en urne der venter på at blive fyldt.

big big blog update!

jeg tænker det var nok dag for i dag.

ønsker at søvnen rammer mig som en brosten. istedet hvisker væggene bare.

hænger en sædperlekæde om din hals

er vi ok?

det begynder at sløre for mine øjne. 

jeg tørrer det væk med en bevægelse som havde nogen spyttet mig i ansigtet.

jeg ringer og spørger om vi skal gå en tur. det virker som det mest naturlige.

det gør vi så på roskilde klokken 5 om morgenen. du siger dit telt ligger hernede. vi går forbi det. 

det vigtigste er at da vi går fra hinanden siger du fuck dig og jeg svarer fuck dig selv.

lægger mig bag min computer og bliver liggende i et par uger.

lyset sniger sig forbi gardinet. solen er bare linjer på væggen herinde. 

så bliver jeg ansat. 

dagen er et skab jeg åbner. mine venner er jeans og en t-shirt. går rundt med dem på en hel dag. 

tager dem af og lægger dem tilbage i deres habitater. føler mig helt nøgen over dronning louises bro og videre ned ad gothersgade. 

jeg klatrer op af mine tanker. de er en stige der står for enden af dagen i min seng og venter på mig. 

nu er mit hoved en lejlighed og mine tanker forskellige værelser jeg går ind og ud af. en dør smækker bag mig. 

det blev morgen. solen står på tær. 

hey! hvem fuck har givet dig lov til at forlade din lejlighed uden formål?! venter jeg på nogen skriger mig ind i ansigtet da jeg træder ud af hoveddøren.

aften og C spørger om vi skal være sammen. skal ud og klatre svarer jeg. C sender selfie med dumplings. jeg sidder selv og spiser spegepølse stegt i soya med ris blandet op med nudler. spørger om hun ikke kommer over med 1 eller 2. måske noget is også. så vi kan se bachelorette. 

hun havde godt fortalt mig det. jeg ignorerede alvoren. pludselig var der to uger til og da virkede det umuligt at foreslå en abort. 

min alarm var befrielsesklokker. min vralten gennem gangen ud for at morgenpisse var et sejrsoptog gennem byen. onde onde drøm. 

endelig. over mig åbner skyerne op for solen som en porches kaleche. det er sommer. juli. varmen klæber sig til min krop som gennemblødt tøj.

det hele er fint og jeg har lige fået en kønsvorte. 

trækker mig selv op ad gelænderet på kalenderens vindeltrappe. 

vågner op til den største omsorg. netflix der spørger om jeg stadig ser med. har sovet som en fod. vågent på sofaen. 

en følelse løber gennem mig som en tår iskoldt vand i en krop tom for mad.

det eneste der kommer frem i mit hovede når jeg prøver at skrive er sætninger jeg har læst.

mine øjenlåg er sårskorper jeg piller af når jeg har lyst til at vågne.

ud i verden bløder det.

ser op. et stort hvidt gardin trækkes for solen. jeg måtte til vandet. ligger på stranden alene. det blæser. små søer af himmel mellem skyerne. ligger og tænker på at jeg ikke magter at blive våd fordi så bliver jeg kold og på samtalen med M tidligere. han pustede sit ego op som hans brystkasse. 

har ingen rene lagner så lægger en dug over min madras. serverer mig selv på den. og venter på hun ringer på. det var dengang. nu er hun i italien. hun savner mig nok som var jeg hendes aborterede foster. 

næste gang vi skal ses vil det for hende være som at møde det barn der kunne have levet. 

mine øjne er vinduer i min krop som er en lejlighed. står bare og ser ud. 

om morgenen ligger du i min seng som en af mine puder. dit bryst er en skål og jeg lægger mit hoved i den. ud fra mit næsten skaldede hoved står hår som nyklippede græsstrå. burde bevæge mig ud af min lejlighed.

vandet er satinblåt. speedbåde svæver forbi som hoverboards. der ligger bikiner på dem. ud fra dem stikker strakte arme op i vejret som selfiesticks. de vrider ryggen så huden spændes stramt ud. C havde ikke badetøj med så ligger kun i hendes lyserøde leopardmønstrede trusser. er de lidt børnede? spørger hun. det ved jeg ikke svarer jeg. 

mit hoved er et charterhotel i noget der ligner magaluf. mine tanker er solbadende mennesker ved poolen. please tag i byen og få en overdosis. lad vær med bare at ligge her. lyder det fra en solseng til en anden.  

hun krammer mig. bliver til et omslag. 

jeg er det eneste indhold.

lader katastrofen svæve over mit hovede som skyer. alt der føles godt må være godt. skal bare ud og backpacke på nogens forfædres grave.

træder ind i skoven og den er en balsal. træstammerne er romerske søjler der bærer himlen.