Jeg elsker penge

Godmorgen dystopiske dagligdag

Hej Storm, siger månen

Hej måne, hilser jeg, hvad laver du egentlig deroppe på mit blå kirkeloft? 

Det er helt forkert

Du er alt for tidligt på den, forsvind igen

Sidder lige her, lige midt på bænken 

og placerer min krop i sådan en afslappet position 

med armene foldet bag om hovedet 

Egentlig har jeg det helt blæst

Tænker: hvad skal der ske? 

Overvejer lidt om jeg er mest praktisk eller liderligt anlagt

Kommer frem til det ikke er mit ansvar at besvare sådan et spørgsmål

Så bliver det en anden dag som er den 24 april

Big brother giver mig 13.987 dkk tilbage i skat

Tak bro

Jeg elsker penge, de er en rustning jeg tager på

Langt senere

Den fede dunst af solcreme, af sved

Vi kunne putte os i plastikposer, 

ligge og marinere i køleren som to spændte svineculotter

Jeg synker mit uærlige hjerte

Det er et helt begær

$$$

I aften vil jeg være en del af fællesskabet

CPH! You have been a very bad boy, 

daddy is going to punish you!

Træder ud i offentligheden og fortryder med det samme

alt 

jeg nogensinde har gjort

Natten er én stor prank

Ham dér siger dørmanden og peger på mig gennem gruppen, han er for fuld

What mand!?

Tak for i aften

Bare gå uden mig, red jer selv drenge! 

Og jeg cykler hjem gennem morgenen 

Den er tom, som var jeg på den anden side af atomkrigen

Skraldet blæser rundt,

endeligt frit

Her er statuer af mænd 

og kvinder hvis de er nøgne og lækre 

Så det er de

Livgardens optog kommer bragende ind fra højre som en psykotisk idé

En hel hær af Fætter BR kloner, 

kommer de for at tage mig med?

NEJ! STOP! LAD SÅ VÆR! HVORFOR ER DER IKKE NOGEN SOM GØR NOGET?!

$$$

Det har været noget lort i lang tid nu

Det er vi flere tanker, der er enige om

Ser ud af vinduet, ned på alle folk

på deres helt egen

lille tankeplatform

Hvad så DK! Er i derude?! råber jeg ud af vinduet og lader min stemme springe ud i monarkiet.

En kigger op

Hallo, ja dig! Hvad har du tænkt dig at tænke?! skriger jeg

Han svarer ikke, så jeg beslutter mig for at tænke lidt på at det næste store bliver krigsturisme, hvis ikke det allerede er en realitet

Så er det ikke længere Magaluf

Så bliver man addet til: Ukraine 2026 groupchat

Det er helt sikkert - det kan jeg bare mærke

$$$

Idag er idag!

Sætter Chief Keef på og sigter med usynlige pistoler mod spejlet

Skal bare ned med pant 

Så kan jeg dykke ned i pornosumpen og onanere til lige hvad jeg har lyst til

Det er en realitet der er til at holde fast i

Det er frihed!

Bare ned med pant

Fortovet ruller mod mig

Er det verden eller mig, der bevæger sig?

Hvorfor har jeg aldrig set de her mennesker før, 

er vi ikke metropolitanske naboer?

Møder pludselig gammel ven 

Jeg siger hvad så gamle ven var det ikke meningen vi aldrig skulle se hinanden igen

Jojo, siger gamle ven, men eller går det fint nok. Jeg knalder den og den og arbejder her og… Jajaja hold din kæft, vi må lige finde en dag foreslår jeg

Jo, 100

Og han bliver siddende på bænken som skulle han blive siddende der for evigt 

som et minde man kan besøge

Brainrat

Jeg har ligget og ventet på det. Det som sker nu. Dét, der var tilbage af natten er forsvundet og lysrørene søger op mod de små huller i skyerne, sci-fi agtigt som stilte man sig ind under dem blev man suget op og op, og, indtil, jeg ved det ik. Det kan være ligemeget. Jeg er træt, hvad er mit problem, hvorfor rawdogger jeg dagen sådan her, uden søvn. Møder ven og det er helt ok, har forberedt mig hjemmefra. 3 samtaleemner jeg ved berører os begge, 1 til at starte med, nummer 2 til når nummer 1 dør ud og nummer 3 til at afslutte på. Så er den halvanden time ligesom gået, og man kan smutte hjemad med god samvittighed og en følelse af at være et socialt menneske med en omgangskreds. På vej hjem, vandrende ind i eftermiddagens melankoli, finder jeg til kun 12 kroner en citronmåne i Netto. Ser den lidt an, Dan Cake. Pakker den op i toppen, haha jeg spiser den som en durum tænker jeg og smiler for mig selv, mens jeg ligger på sofaen og brainrotter den til de sygeste ting. Helt slørede klip, pixeleret, i ørkenlignende omgivelser. Den gule, sandede, meget tørre baggrund. Jeg er begyndt at kende våbnene på deres lyde, AK-47, de metalliske klap, den model de fleste af gutterne render rundt med, mens de pløkker gennem afværgende hænder. Som om det kommer til at stoppe det, der rammer dem nu. De fleste klip er, ud fra vinklen, filmet fra et Go-Pro spændt fast om hovedet. Det er totalt POV, pornoagtigt uden pornoen. En gang i mellem brydes strømmen af andre hjemmevideoer, amerikanske collegepiger danser på deres kollegieværelser, skarp koreografi, huden der holder kødet inde. Det hele bølger. Pludselig er der noget i min krop, som prøver at komme i kontakt med mig, en prikken der forstyrrer ritualet, jeg river mig løs fra lyset og kigger ud i verden, shit, mit værelse er helt mørkt, kigger ud af vinduet og verden er sort. Det tager et par sekunder, før jeg lokaliserer følelsen. Det er blæren. Skal pisse. Scroller jeg hurtigt nok forsvinder trangen ved jeg, kroppen går i dvale, min bevidsthed disconnecter sig fra kødet, nerverne ligger bedøvede tilbage. Nu, en hund får placeret poten på et bord og får hakket den af med en slagterkniv, humper videre som om intet var sket. Intet blod, ingen reaktion. Den pelsede pote kigger op på mig som et væsen. Sådan er det ikke med mennesker, de skriger, der er blod, men på en tegneserieagtig måde, øjnene på vid gab. De tror ikke engang selv på det. Scroller videre, videre. Ham der idioten, ham fra USA, racisten der støttede Trump bliver skudt. Blodet står i en lige linje ud af halsen på ham som blev der prikket hul på et vandrør. Så kan han lære det. Har set videoen mange gange før, men ikke i så god kvalitet, det er som om den er blevet retoucheret. Det gør det ikke mere ægte, nærmest omvendt, det kunne lige så godt være AI. Hvad er der blevet af at overlade noget til fantasien. Videre, videre ned. Mærker noget prikke til mig et sted i min krop, det bliver ikke lige nu. Lige nu ligger jeg her, lige nu mediterer jeg. Jeg kan godt lide billedet, den tanke bærer med sig, af mig selv som munk, i klosteret med et mål om at forsvinde. I gang med at frakoble mig al overflødighed. Det prikker et sted, meget langt væk, med længere og længere mellemrum.

Den glade lille cowboy

Om lidt ophæver verden sig. Gardinerne ruller ned uden den mindste mystik, man går i incognito, er som man er. Det er lige mig. De sidste farver på himlen smelter bag alle tårnene og løber ned ad himlen. Dag nok for idag. Så jeg går ind på mit værelse og videre ind i stalden og kysser hestens pande på computerens skærm. Den er ældre end mig og hedder noget, nogen har kaldt den engang. Ligesom mig. Det er et underligt spil det her, men vi er sammen om det, mig og Hr. Hest. Jeg strigler den, den lader sig strigles. Jeg fletter dens man og hestehale. Vi ridder sjældent rundt i hallen. Vi er mest bare i stalden, mens vi drømmer om prærielandskabet udenfor, vi ikke har adgang til, jeg ikke har råd til. I stedet køber jeg nye sko til den for diamanter og giver den dem på, og så knepper jeg den, og den lader sig kneppes. Det står på i flere timer. Jeg ser det hele udefra. Så giver jeg den en gulerod og bliver trist, men vi deler tristheden mellem os, hviler vores pander mod hinanden på en svane agtig måde og danner et deformt, men forsøgt hjerte. Kan få pludselige anfald af omsorg for den, ofte efter samleje, få lyst til at trække den med ud i den første verden, lade den se at himlen ikke er så smuk i virkeligheden. Ikke så poolblå. Den hænger med hovedet da jeg fortæller den jeg skal gå og noget slukkes i den, som havde nogen trykket på en kontakt, da jeg suges ud af verden ovenfra. Jeg suges op og op til gården på prærien bliver så utydelig at den bare er konturer i landskabet, og jeg til sidst hænger i rummet og ser ind mod kloden som månen. Hvad må Hest ikke tro, hvor nervøs den må blive når jeg bare sådan uden videre bliver suget op i atmosfæren. Udenfor er dagen allerede i gang, jeg står i køkkenet og kigger over på bygningen på den anden side af den intime baggård. Det er som et dukkehus, alle de vinduer der fører ind til rum med mennesker i. Jeg står og kigger ind på dem, som en helhed, en sindssyg flashmob. Hvis jeg ikke stod her og betragtede dem, sværger jeg, de ikke havde bevæget sig. Det kan også være ligemeget. Går rundt med ondt i maven hele dagen. Hest ligger bare som en klump af programmeret kød i milliarder af små sammensatte firkanter og venter på mig, helt default. På samme måde står jeg her, sammensat af milliarder af kodede atomer. Men åh! Hest må være så alene, savnet stråler ud i mine atomer, et indvendigt tæppe lægger sig om mig, under min hud. Hvor rart det er at føle. Og endelig. Endelig er solens store øje på vej videre. Jeg logger på. Endelig, nu, kloden hænger frit foran mig, vokser sig større og større, indtil jeg ikke kan zoome længere ind. Hest vrinsker af glæde. Jeg skifter til POV mode, ser på hest og siger: rejs dig hest, rejs dig, her kommer jeg, din glade lille cowboy.

Action!

Dagen åbner sig for mig

Mine øjenlåg er gardiner som går op til en ny forestilling

De mange scener skal udspille sig snart

I dag er jeg et subjekt i verdenshistorien, jeg ændrer den!

En gang var jeg et objekt på sådan en størrelse man kan samle op og holde om

Lille baby der ikke kunne gøre forfærdelige ting man skulle hade den for endnu

Frelser træder ind og breder armene ud 

Kroppen former et kors jeg kan hænge mig på

Har altid vidst han var min far

Ny scene hvor jeg placerer mig på krydset foran dommerne

Der findes 3700 følelser 

Lige nu mærker jeg denne her:

Ser op mod solen til den vokser sig så stor at den sluger mig og alt er gult og hvidt og ligemeget

IRL

Lægger mig til rette i den hvide sofa 

ved siden af dig, bagerst i mit hoved

og du kradser mig på ryggen som en nysgerrig kat

til sofaen er blevet rød

Og jeg rejser mig fra den og går 

ud i virkeligheden til alle de andre

og jeg finder min plads på klapstolen

og hører om bedrifter

Wow

Giver stor applaus

$$$

Står igen på mit værelse

og poserer for usynlige fotografer

Til dem der kigger gennem nøglehullet

er det sandt

Mit hjerte er støbt i guld og hænger i en kæde om min hals

Jeg ved i står derude, kom nu bare ind, mærk lige hvordan det dunker siger jeg

Og så skifter mit hjerte hænder som en joint og ligger og bopper lidt dér

Ligesom et fiskehjerte der ikke har fattet det har forladt en krop endnu 

og kun holder liv i en forestilling

Kom og følg med

når jeg går ned i en automat og trækker et smil

På vej derhen modtager jeg et opkald

Det ved jeg fordi Baby af Justin Bieber blaster op fra min lomme

Det er helt vildt sjovt, så fucking grineren af mig

Tager mobilen og svarer Ja okay så, 

lad os være mere end bare tanker om hinanden

$$$

En gammel hæmoride er blusset op igen

Sidder her sammen

med alle de andre arbejdsløse

hjemmeboende

Ser mig selv cykle forbi 10 gange i genspejlet i ruden

Vi ser godt ud 

Os sammen

Og vi knalder rigtigt godt når vi knalder 

allesammen

Hende der sidder derover skylder mig et knald

Men jeg skylder hende flere penge

Og på den måde er vi forbundet

på en rigtig varm og skrøbelig måde