tirsdag den 17. februar 2026

yes

euforien føles så syntetisk selvom den er lige her
og forsvinder i en udånding

eller blev den sprøjtet ind og løber ud af mine åbne blodårer nu

rækker ud efter et punkt i luften, hvad ellers er værd at holde fast i
sad lige på tagtoppe og så på smeltende sole, hvad ellers
når symptomerne fra et godt møde forsvinder,

i baggrunden, røgen fra kraftværkets overdimensionerede skårsten
blev til candyfloss
i det lyserøde skær

hvis månen kunne snakke havde den svaret mig,
hvis solen var større var det aldrig blevet dag




3 kommentarer:

Brainrat

Jeg har ligget og ventet på det. Det som sker nu. Dét, der var tilbage af natten er forsvundet og lysrørene søger op mod de små huller i sky...