Igen er min hukommelse bare en ørken
billeder blæser gennem
og forsvinder
Se med her fra i går:
Dyreøjne lyser op i junglenatten
Er følelsen: at nogen ser på dem
Og trækker mig tilbage
i skyggen bag en sky af røg
som troldmand
2 drinks mere tak, nej, kan jeg få dem i ét glas? Og penge bliver til virkelighed
Penge er små søde biller
De kravler op ad min arm og hals og ind gennem portene til mit hoved og bygger rede derinde
Gud er blevet syg
Hesten er løs
Moser mig gennem kødet
svinene der hænger fra loftet og drypper blod
mod DJ
Hun stiller sig mellem mine øjne og verden
mellem mig og DJ
Hvad er det for noget?
Jeg springer i poolen i hendes øje
Pupillen flyder rundt som en badebold
Jeg dasker til den
Hun kigger væk og poserer for usynlig fotograf
Hvad ser du på hvem er du og hvad ser du på?
***
Dynen er et helt landskab
Sandbanker ruller ned over mig
Navlestrengen midt i hendes bryst hænger,
den som jeg næres af
Det kildede i næsen da jeg vågnede, hun må have kastet med håret
hov vækkede jeg dig
Noget siger mig jeg skal gå, før hun beder mig om det
Du kan bare blive liggende og jeg er ude af døren og driver væk fra hendes planet
som måne må følge sin orbit
***
Bjergene i horisonten er sindssygt smukke, helt gråblå uden konturer i
Matte teaterkulisser der indrammer scenen
Her glider skibe henover, og børn forsvinder under på synkende platforme
Et hoved stikker op over
anrettet på et fad
***
Hvide vinternætter blev til eventyr man kunne fortælle en gang
Vi puttede videre under dynen, dækket for min løgn
Et helt univers
Jo mere stille der blev, jo bedre kunne jeg høre fuglen
baske rundt
spærret inde i mit bryst
I morgen sprætter jeg ribbenene op, sætter den fri
alligevel aldrig
En dag vidste hun det
Jeg havde fortalt hende det i søvne over flere uger hvor hun havde ligget søvnløs
De kolde edderkopper kravlede langsomt ned ad min ryg
***
Oven på vaniljestranden, den blå himmel
Skinnende bronzestatuer ligger rundt omkring
i sandet som var de skyllet op gennem hundreder af år
Jeg kunne slikke sveden af dem, fra lilletåen på de døde sæler
Der er noget med rige mennesker der dør på dyre steder
***
Et billede føres henover af vinden, fossiler af tanker man må grave op fra sandet
***
To kunstige intelligenser sad overfor hinanden på en café
Det kunne have været et facetime opkald
Fjernheden i hende,
sad jeg overfor spøgelset af en jeg lige havde slået ihjel?
Der blev sagt:
det sidste stød spiddede vores baby jeg bar rundt på
Og jeg så for mig:
derinde bagved lå den helstegte kylling på spyd og drejede rundt og rundt over din ild
Og det hele var ovre som en ferie
Det sidste spor var mindet af en bountystrand, et billede af dig med palmerne
Sammen så I ud over solnedgangen, højgravid
Store store moderjord
***
Jeg græd og hun græd
Og da havet det fyldte mellem vores to kropsbjerge
måneder senere frøs til, vandrede jeg over ishavet,
smed hadet fra mig, jeg havde båret som kappe og
så hendes to eksploderende stjerner og vidste da,
det var for sent
Lyset i hendes øjne var fra en anden tid
Jeg lagde mig i hendes arme igen, men kun som hotel
Og vi sagde farvel
og hun cyklede af sted med sin åbne hættetrøje, der foldede ud som vinger i vinden
og jeg satte af på mine høje klove i min pels
og skreg så jeg kunne springe ud af min mund og holde mig forevigt i hendes klosterrige som artig munk
Bare lad mig!
***
Nu sidder jeg på dage ved vinduet
Hakker en ny finger af
og tegner med lyset der står ud af den
hendes ansigt i himlen
indtil det dør ud
