Igen er min hukommelse bare en ørken
billeder blæser gennem
og forsvinder
Se med her fra i går:
Dyreøjne lyser op i junglenatten
Er følelsen de mærker kravle ind under trøjen, at nogen ser på dem
Og trækker mig tilbage,
i skyggen bag en sky af vapedamp
Køber drink og penge bliver til virkelighed
Penge bliver altid til virkelighed
Penge er små søde biller
De kravler op ad min arm og hals og ind gennem portene til mit hoved og bygger rede herinde
Gud er blevet syg
Hesten er løs
Moser mig gennem kødet, mod dj
slagtesvin, er vi alle,
hænger fra loftet og drypper blod,
Springer i poolen i hendes øje
Pupillen flyder rundt som en badebold
Jeg dasker til den
og hun kigger væk, poserer for usynlig fotograf
Ligger i det hvide landskab,
bugten mellem dynerne
Navlestrengen midt i hendes bryst
Kildede i næsen da jeg vågnede, hun må have rystet sin pels
hov vækkede jeg dig siger hun
og noget siger mig jeg skal gå, før hun beder mig om det
så driver væk fra hendes planet
svæver vægtløst rundt igen
som måne ude af orbit
***
Jo mere stille der blev, jo bedre kunne jeg høre dyret
rode rundt
spærret inde i mit bryst
I morgen sprætter jeg ribbenene op, lader den se morgenlyset
kunne jeg sige til mig selv
alligevel aldrig
En dag vidste hun det
Som to kunstige intelligenser sat til at kommunikere i en fælles server
sad vi overfor hinanden på café
Der blev sagt: stødet spiddede vores baby jeg bar rundt på
Og jeg så for mig:
derinde bagved, i min moderjord,
lå den helstegte kylling på spyd og drejede rundt og rundt over et bål
Og det hele var ovre som en ferie
Jeg græd og hun græd
Og da havet det fyldte mellem vores to kropsbjerge
måneder senere frøs til, vandrede jeg over isen,
smed hadet fra mig, jeg havde båret som kappe og
så hendes to eksploderede stjerner og vidste da,
det var for sent
Lyset i hendes øjne var fra en anden tid
Lagde mig i hendes arme igen, men kun som hotel
og vi sagde farvel
og hun cyklede af sted med sin åbne hættetrøje, der foldede sine vinger ud i vinden
og jeg satte af på mine høje klove i min pels,
og løb til et skib i horisonten
forsvandt bag jordens krumning
Nu sidder jeg på dage ved vinduet
Hakker en ny finger af
og tegner med lyset der står ud af den
hendes ansigt i himlen
indtil det dør ud
Ingen kommentarer:
Send en kommentar