Drømte i nat jeg havde rådne mælketænder
At jeg var et subjekt på sådan en størrelse man kan samle op og holde om
Lille baby der ikke kan gøre forfærdelige ting man kan hade den for endnu
Dagen åbner sig for mig, gardiner går op til en ny forestilling
De mange scener skal udspille sig snart
Frelser træder ind og breder armene ud
Kroppen former et kors jeg kan hænge mig på
Har altid vidst han var min far
Ny scene hvor jeg placerer mig på krydset foran dommerne
Der findes 3700 følelser
Lige nu mærker jeg denne her:
Har bare brug for stor applaus
Ser op mod lampesolen til den vokser sig så stor at den sluger mig
og alt er gult og hvidt og ligemeget
Ingen kommentarer:
Send en kommentar