mandag den 7. juli 2025

har redigeret og tilføjet til digte fra sidste post så de er blevet bedre

det er svært at forstå hvad spejlet fortæller mig. jeg ser i det og kan ikke genkende noget. har jeg altid set så underlig ud? jeg ghoster ofte mig selv. man er ingenting før nogen siger de elsker dig. jeg vågner op en morgen og får lyst til at barbere mig skaldet fordi insekterne i mit hoved er begyndt at holde fester uden at invitere mig. men jeg ved at kærlighed er den eneste tanke og at smerte er den eneste følelse.





tæppet går op for mine øjne

          haha          klap  klap

danser lidt for publikum


wow 

scenen er så stor


står i flere timer parkeret

foran spejlet           

kan slet ikke få nok


trækker et humør ned over hovedet som en t-shirt

og så!      i byen


relationer er noget man bare må eje

og tage på som smykker 

      vil du have en af mine venner?

de er smukke


min lille egodukke

bliver delt rundt 

som en joint


holder en samtale igang

som en pik der er ved at blive slap

     så     så skrøbelig


jeg er bevægende

træt træt bedrager


 omgivet af venner

men er det penge nok


famler efter mine hænder i mørket

får fat i dem igen

folder dem sammen      sådan

       

vikler natten om mig som et sjal

og cykler hjem gennem byen

i min seng er

     mit hoved et efterladt vandland

og mine tanker indbrudte børn der sidder fast i vandrutchebaner






mit hjerte er tusind insekter

der kravler ud i min krop gennem stier


dit bryst er en skål           lægger mit hovede i den


jeg spiser af din hånd

du                  lægger maden ned i min hals


t tak


din krop er et kammer 

      som   jeg gemmer mig i 






scroller bare

      hen ad dagen på instagram


falder ned i sofaen                

og videre ned


verden trist med tårer

i min navle

en pool af sæd


har brug for stor applaus

er så selvisk


nu er mine tanker er heste

der smadrer ud over en uendelig slette






dagene svæver over mit hoved som skyer

så blev det januar

må puste liv i mine hænder


du lægger dig lidt i mine arme

men kun som hotel                                                       

min hud 

                                                                   så hvid som palmestrande

vi efterlader spor på den


søde        store mor

                              dit yndlingsbarn?






ruller mine øjenlåg op som gardiner

dagen rammer mig i hovedet som en brosten

                                                  vejret er hysterisk

                  bladene holder om hinanden


elsker at sidde i vinduer

tænk at kunne svæve


hvis bare jorden var blødere


befinder mig i tilstand

som et shoppingcenter efter lukketid


ser ud            ud over marken

den ligner et grønt hav


senere

med græsset bag mig 

er himlen over mig

en stor blå madras jeg ligger på maven i 

falder igennem den

ned i en lur


vågner og vælger et valg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

big big blog update!

jeg tænker det var nok dag for i dag. ønsker at søvnen rammer mig som en brosten . istedet hvisker væggene bare. hænger en sædperlekæde om d...