tirsdag den 27. maj 2025

digte igen: linjefagsuge på testrup med tema: in love

mit hjerte er tusind insekter der kravler ud i min krop gennem stier


mit bryst er en skål du lægger dit hovede i den

pluk af mine brystblade siger du 

lad mig ikke være et kammer


du hvisker dagen er en hemmelighed

så ligger os bare 

under stjernernes knæ

puster ud om drømme


jeg spiser af din hånd

du

lægger maden ned i min hals


mærker lidt på trist objekt

knuger det sådan


sammenfoldet i min hånd

din hånd vil folde ud


dit hjerte banker sig gennem natten

ligger og mærker dets rytme i madrassen

det vugger mig i søvn


drømmer dit hjerte gror vinger

er en fugl derude i mørket


skriver et brev til verden

er til dig


verden trist af tårer

i min navle

en pool af sæd


føler mig fanget i kronologisk orden

bevæger mig tilbage

ud igennem tiden


vi var så polyfoniske

din hånd på min arm som et modermærke


har brug for stor applaus

er så selvisk


mine tanker er galoperende heste

der smadrer ud over en uendelig slette


vejret er hysterisk

elsker at sidde i vinduer

tænk at kunne svæve 


hvis jorden var blødere


er et objekt der ikke kan komme af med sin energi

bliver derfor bare varm


lader sterinlyse stå tændt 

vender spændt hjem 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

big big blog update!

jeg tænker det var nok dag for i dag. ønsker at søvnen rammer mig som en brosten . istedet hvisker væggene bare. hænger en sædperlekæde om d...