fredag den 1. august 2025

big big blog update!

jeg tænker det var nok dag for i dag.

ønsker at søvnen rammer mig som en brosten. istedet hvisker væggene bare.


hænger en sædperlekæde om din hals


er vi ok?


det begynder at sløre for mine øjne. 

jeg tørrer det væk med en bevægelse som havde nogen spyttet mig i ansigtet.


jeg ringer og spørger om vi skal gå en tur. det virker som det mest naturlige.

det gør vi så på roskilde klokken 5 om morgenen. du siger dit telt ligger hernede. vi går forbi det. 

det vigtigste er at da vi går fra hinanden siger du fuck dig og jeg svarer fuck dig selv.


lægger mig bag min computer og bliver liggende i et par uger.

lyset sniger sig forbi gardinet. solen er bare linjer på væggen herinde. 

så bliver jeg ansat. 


dagen er et skab jeg åbner. mine venner er jeans og en t-shirt. går rundt med dem på en hel dag. 


tager dem af og lægger dem tilbage i deres habitater. føler mig helt nøgen over dronning louises bro og videre ned ad gothersgade. 


jeg klatrer op af mine tanker. de er en stige der står for enden af dagen i min seng og venter på mig. 


nu er mit hoved en lejlighed og mine tanker forskellige værelser jeg går ind og ud af. en dør smækker bag mig. 


det blev morgen. solen står på tær. 


hey! hvem fuck har givet dig lov til at forlade din lejlighed uden formål?! venter jeg på nogen skriger mig ind i ansigtet da jeg træder ud af hoveddøren.


aften og C spørger om vi skal være sammen. skal ud og klatre svarer jeg. C sender selfie med dumplings. jeg sidder selv og spiser spegepølse stegt i soya med ris blandet op med nudler. spørger om hun ikke kommer over med 1 eller 2. måske noget is også. så vi kan se bachelorette. 


hun havde godt fortalt mig det. jeg ignorerede alvoren. pludselig var der to uger til og da virkede det umuligt at foreslå en abort. 

min alarm var befrielsesklokker. min vralten gennem gangen ud for at morgenpisse var et sejrsoptog gennem byen. onde onde drøm. 


endelig. over mig åbner skyerne op for solen som en porches kaleche. det er sommer. juli. varmen klæber sig til min krop som gennemblødt tøj.


det hele er fint og jeg har lige fået en kønsvorte. 

trækker mig selv op ad gelænderet på kalenderens vindeltrappe. 


vågner op til den største omsorg. netflix der spørger om jeg stadig ser med. har sovet som en fod. vågent på sofaen. 


en følelse løber gennem mig som en tår iskoldt vand i en krop tom for mad.


det eneste der kommer frem i mit hovede når jeg prøver at skrive er sætninger jeg har læst.


mine øjenlåg er sårskorper jeg piller af når jeg har lyst til at vågne.

ud i verden bløder det.


ser op. et stort hvidt gardin trækkes for solen. jeg måtte til vandet. ligger på stranden alene. det blæser. små søer af himmel mellem skyerne. ligger og tænker på at jeg ikke magter at blive våd fordi så bliver jeg kold og på samtalen med M tidligere. han pustede sit ego op som hans brystkasse. 


har ingen rene lagner så lægger en dug over min madras. serverer mig selv på den. og venter på hun ringer på. det var dengang. nu er hun i italien. hun savner mig nok som var jeg hendes aborterede foster. 

næste gang vi skal ses vil det for hende være som at møde det barn der kunne have levet. 


mine øjne er vinduer i min krop som er en lejlighed. står bare og ser ud. 


om morgenen ligger du i min seng som en af mine puder. dit bryst er en skål og jeg lægger mit hoved i den. ud fra mit næsten skaldede hoved står hår som nyklippede græsstrå. burde bevæge mig ud af min lejlighed.


vandet er satinblåt. speedbåde svæver forbi som hoverboards. der ligger bikiner på dem. ud fra dem stikker strakte arme op i vejret som selfiesticks. de vrider ryggen så huden spændes stramt ud. C havde ikke badetøj med så ligger kun i hendes lyserøde leopardmønstrede trusser. er de lidt børnede? spørger hun. det ved jeg ikke svarer jeg. 


mit hoved er et charterhotel i noget der ligner magaluf. mine tanker er solbadende mennesker ved poolen. please tag i byen og få en overdosis. lad vær med bare at ligge her. lyder det fra en solseng til en anden.  


hun krammer mig. bliver til et omslag. 


lader katastrofen svæve over mit hovede som skyer. alt der føles godt må være godt. skal bare ud og backpacke på nogens forfædres grave.


træder ind i skoven og den er en balsal. træstammerne er romerske søjler.




 

mandag den 7. juli 2025

har redigeret og tilføjet til digte fra sidste post så de er blevet bedre

det er svært at forstå hvad spejlet fortæller mig. jeg ser i det og kan ikke genkende noget. har jeg altid set så underlig ud? jeg ghoster ofte mig selv. man er ingenting før nogen siger de elsker dig. jeg vågner op en morgen og får lyst til at barbere mig skaldet fordi insekterne i mit hoved er begyndt at holde fester uden at invitere mig. men jeg ved at kærlighed er den eneste tanke og at smerte er den eneste følelse.





tæppet går op for mine øjne

          haha          klap  klap

danser lidt for publikum


wow 

scenen er så stor


står i flere timer parkeret

foran spejlet           

kan slet ikke få nok


trækker et humør ned over hovedet som en t-shirt

og så!      i byen


relationer er noget man bare må eje

og tage på som smykker 

      vil du have en af mine venner?

de er smukke


min lille egodukke

bliver delt rundt 

som en joint


holder en samtale igang

som en pik der er ved at blive slap

     så     så skrøbelig


jeg er bevægende

træt træt bedrager


 omgivet af venner

men er det penge nok


famler efter mine hænder i mørket

får fat i dem igen

folder dem sammen      sådan

       

vikler natten om mig som et sjal

og cykler hjem gennem byen

i min seng er

     mit hoved et efterladt vandland

og mine tanker indbrudte børn der sidder fast i vandrutchebaner






mit hjerte er tusind insekter

der kravler ud i min krop gennem stier


dit bryst er en skål           lægger mit hovede i den


jeg spiser af din hånd

du                  lægger maden ned i min hals


t tak


din krop er et kammer 

      som   jeg gemmer mig i 






scroller bare

      hen ad dagen på instagram


falder ned i sofaen                

og videre ned


verden trist med tårer

i min navle

en pool af sæd


har brug for stor applaus

er så selvisk


nu er mine tanker er heste

der smadrer ud over en uendelig slette






dagene svæver over mit hoved som skyer

så blev det januar

må puste liv i mine hænder


du lægger dig lidt i mine arme

men kun som hotel                                                       

min hud 

                                                                   så hvid som palmestrande

vi efterlader spor på den


søde        store mor

                              dit yndlingsbarn?






ruller mine øjenlåg op som gardiner

dagen rammer mig i hovedet som en brosten

                                                  vejret er hysterisk

                  bladene holder om hinanden


elsker at sidde i vinduer

tænk at kunne svæve


hvis bare jorden var blødere


befinder mig i tilstand

som et shoppingcenter efter lukketid


ser ud            ud over marken

den ligner et grønt hav


senere

med græsset bag mig 

er himlen over mig

en stor blå madras jeg ligger på maven i 

falder igennem den

ned i en lur


vågner og vælger et valg


tirsdag den 27. maj 2025

digte igen: linjefagsuge på testrup med tema: in love

mit hjerte er tusind insekter der kravler ud i min krop gennem stier


mit bryst er en skål du lægger dit hovede i den

pluk af mine brystblade siger du 

lad mig ikke være et kammer


du hvisker dagen er en hemmelighed

så ligger os bare 

under stjernernes knæ

puster ud om drømme


jeg spiser af din hånd

du

lægger maden ned i min hals


mærker lidt på trist objekt

knuger det sådan


sammenfoldet i min hånd

din hånd vil folde ud


dit hjerte banker sig gennem natten

ligger og mærker dets rytme i madrassen

det vugger mig i søvn


drømmer dit hjerte gror vinger

er en fugl derude i mørket


skriver et brev til verden

er til dig


verden trist af tårer

i min navle

en pool af sæd


føler mig fanget i kronologisk orden

bevæger mig tilbage

ud igennem tiden


vi var så polyfoniske

din hånd på min arm som et modermærke


har brug for stor applaus

er så selvisk


mine tanker er galoperende heste

der smadrer ud over en uendelig slette


vejret er hysterisk

elsker at sidde i vinduer

tænk at kunne svæve 


hvis jorden var blødere


er et objekt der ikke kan komme af med sin energi

bliver derfor bare varm


lader sterinlyse stå tændt 

vender spændt hjem 




big big blog update!

jeg tænker det var nok dag for i dag. ønsker at søvnen rammer mig som en brosten . istedet hvisker væggene bare. hænger en sædperlekæde om d...