stiller mig ind i spejlet
står lidt og ser ud
har jeg altid set så underlig ud?
ser jo helt blæst ud
rækker hånden ud mod mig selv
retter lidt på mit hår
det gør det bare værre
træder ud i dæmringen
idet solen sniger sig ud af endnu en nat
senere
med græsset bag mig
er himlen en stor blå madras jeg ligger på maven i
falder igennem den
ned i en lur
vågner og vælger et valg
bliver liggende
og noget jeg ikke kan beskrive
åbner sig for mig
som et hul i den nu
overskyede himmel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar