jeg venter på hende igen. jeg kender hendes piercing.
jeg ved hvordan
strobelyset rammer den. hvordan den glimter. får hendes øjenbryn
til at danse.
mig: vil du tage denne dans?
hende: det finns inget annat än du i min stenvärld.
mig: what?
jeg kunne have sværget hun snakkede dansk på den sidste video jeg så af hende.
mig: prata du svenska?
hende: känner jag dig?
det var et spørgsmål jeg ikke kunne svare på. for det gjorde jeg. jeg kendte hende og hendes veninder. jeg kunne genkende dem fra hendes instagram når jeg cyklede frem og tilbage ad nørrebrogade mens de sad på mina’s: rose marie, mercedes og rose marie med det sorte hår og de stumpede ben. og hendes ex kashmir jeg fandt på de 1 år gamle instagramstories som jeg oftere og oftere var begyndt at støde ind i. han fik slået fortænderne ud med en vodkaflaske nogle måneder tilbage. og har beholdt hullet i hans smil som et statement vil jeg gætte på. noget i stil med: jeg er fucking voldsparat eller jeg er ligeglad med hvordan jeg ser ud, men det er han jo ikke når han er så statement-fikseret. jeg vidste jeg ville behandle hende bedre end ham im gonna treat you right sang jeg ned i min skærm, hvor hun på hendes nyeste opslag skød læberne frem i et postironisk duckface. så smuk. jeg kyssede hende først blidt som var hun et familiemedlem. men blev opstemt og måtte snave, stak min tunge langsomt ud og førte den frem og tilbage over hendes læber, formede den som et spyd, og pressede tungen så hårdt jeg kunne mod skærmen så det må have lignet jeg prøvede at bryde gennem den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar