mere mere digt

forestiller min krop som en parkeret bil

stener bare som en sten 

i fjernsynet fortæller folk at tingene er som de er

tænker mere at tingene bliver til det de siger 

tingene er 

men jeg ligger lige her

beslutter at gøre noget ved det i morgen

sofaen er en sorgbrønd

jeg er faldet ned i

ud af brøndjorden vokser et væsen frem

kravler ud af brøndens øje som tårer

strømmer ustyrligt gennem byen som en havbølge

lægger sig i gadens flader

bliver til et areal

står som ventede jeg på en forsinket flyafgang hvornår fuck 

sker der noget

bevæger mig videre i ryk som metalsmæld 

hen ad 

dag

ens 

stiplede li

njer

har en oplevelse af livet som en mega kæmpe vandslide

hvor dem som står for det praktiske har glemt at tænde for vandet

men jojo det er jo bare ikke lige så sjovt uden vand undskylder jeg

scroller lidt hen ad dagen på instagram

hvorfor er alle igang med at gå den der caminoen

går på facebook for at prøve noget nyt

stopper ved et billede af brad pitt og jeniffer anniston med opsvulmede og rynkede ansigter: this is what ai thinks brad pitt and jenniffer anniston look like without the fame and fortune

tænker på de kendte mennesker jeg kender fra hollywood

vurderer jeg kunne knalde over halvtreds procent af dem

går tur gennem assistenten 

samler på døde navne

lægger dem på min tunge

sluger eller spytter dem ud igen

som med vilkårlige oplevelser på en dag

så står du der

mit hjerte er tusind insekter der kravler ud i min krop gennem stier

mit bryst er en skål du lægger dit hovede i den

pluk mig i stykker siger du 

jeg er ikke et kammer

du hvisker dagen er en hemmelighed

så ligger os bare 

under stjernernes knæ

puster lidt ud om drømme