tirsdag den 9. september 2025

det hele sejler for tiden som sad jeg i en båd

årh mand. weekenden er verdens største hjørnesofa. jeg lægger mig i den og hvisker til mig selv så jeg ikke kan høre det. 

så tager jeg ud. et penselstrøg af lys over den sorte himmel. “er det et stjerneskud eller julemanden” spørger min sidemand. “det kan vel være det samme” svarer jeg. 


ligesom nyhederne først starter efter dens introducerende jingle starter min dag først efter morgengråd og skrig. gråden er værst. den stopper ikke. den er bølger som bliver ved med at brække ind over en kyst. 


ligesom havet holder børnene korte pauser mellem hvert vræl for at trække vejret. 


børnene ser så døde ud når de sover. som er de blevet skudt i løb

faldet til jorden og landet i den tilfældige stilling deres krop knækkede sammen i. 


vi mødes efter arbejde og jeg starter en diskussion for lige at mærke mig selv.

jeg ved ikke hvordan men pludselig bliver der helt stille som var jeg blevet efterladt i en lejlighed bag en smækket dør. du stopper ligesom bare med at snakke.  


fuck det hele

går ned i en automat og køber et smil. 


jeg kigger op. dit hovede popper ud af vinduet. vinden slår dit gyldne hår mod muren. “hej hej rapunzel!” råber jeg og vinker og forsvinder ned i metroen


alt handler alligevel om mig. 

hver gang jeg træder ind i et socialt rum dukker jeg op til min egen fødselsdagsfest. 


hver dag tager jeg selvtilliden på som en frakke af guld og skinner som en pokal. 


natten trak sig ind over byen

satte sig på tagene og skulede til mig. i stjernerne stod der jeg havde fucket op. jeg vidste det jo godt. costar som jeg før kun havde brugt ironisk bekræftede det bare. 


men du er noget jeg skal nå. løber efter dig som bussen. 


du lukker mig ind og jeg maler dette billede for dig: tit når du går ned af opgangen og jeg går ud på altanen for at se dig cykle hen ad gaden er det som at se et skib forsvinde smertefuldt langsomt i horisonten. nostalgisk og trist om bag jordens krumning.


ahh men din tilgivelse. dit kram er en butiksåbning på strøget med balloner og konfetti og rød løber og smagsprøver og house-dj!!!


2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Savner sgu også dig og alle de andre. Håber ik det ligeså sjovt som sidst. Og hvad sker der for Lars er stoppet med at blogge??

      Slet

Brainrat

Jeg har ligget og ventet på det. Det som sker nu. Dét, der var tilbage af natten er forsvundet og lysrørene søger op mod de små huller i sky...