onsdag den 7. maj 2025

DRAMA

introduktion

min krop er et møbel man rykker rundt på

og kommunen siger jeg skylder tid væk men jeg aner ikke hvorfor

for jeg bruger den på ingenting

men tid er penge siger de og jeg er mega broke

jeg følger ligesom bare med dagen

møder op som en kopi af mig selv

ryger en cigaret for handlingens skyld og svarer her går det godt 

snakker videre i tv-fraser fordi det er til at forstå modsat seksuel omgang med dyr eller lig

forkæler mig selv og går ned og får en fade

sidder i stolen med spejle foran og bagved og kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv

får det helt sygt

jeg er ikke andet end i live


scene 1

scenen er sat

og jeg ligger på tiktok og ser på vold på en sofa som er tung 

brunlig og betrukket med imiteret læder

jeg råber sådan lidt halvt til en person jeg forestiller mig stå ude i køkkenet og lave mad til os: jeg kan virkelig få lyst til vold!

når alt er så voldsomt

glemmer jeg hvordan jeg har det med blod

vil bare være det der er værre

selvom det søde nok er glæde

jeg prøver mest at være smuk

fordi det smukke er det sande og alle folk lyver

jeg kunne være så meget andet

hvis ikke lige her


scene 2

det er lørdag så jeg går ud og køber weekendsex

træder ud af døren og møder aftensolen der glider ned under hustagene 

himlen er lyserød mens jeg tålmodigt venter på skumringen 

pludselig er han der

han rækker velopdragent hånden frem du kan bare kalde mig sheiken 

vi søger ly i skyggerne

han uddyber og fortæller at han er ret rig

hvilket tænder mig helt sindssygt

jeg er hans små guldlokker for en aften

selvom det burde være omvendt

sheiken spørger mig om jeg vil være med i hans nye ep 

jeg har travlt hvis jeg skal signes af universal

og du ville blive mit kæmpe hit tilføjer han

ej fedt det lyder for nice svarer jeg

selvom jeg dog ikke er den store rapper

selvom det er ligegyldigt for han er bare den typiske pleaser

typisk pillowtalk

for han mente det ikke

for han sagde det i den tone som når man møder en gammel ven fra gymnasiet og man med ét føler sig indhentet og bagud med alt der har med tid at gøre

så altså karriere og socialt samvær

og man siger i munden på hinanden: alt for lang tid siden

og de skriger nærmest: ej vi er nødt til at finde en dag!

og man siger: ja

har du tid den her uge?

men det har ingen og de siger men jeg skriver til dig

men det gør ingen

og man er egentlig ligeglad for hvem magter at give kunstigt åndedræt til et lig


scene 3 (sheiken smider mig ud)

idet jeg går ud af hans opgang åbner natten sig som et rum og jeg træder direkte ind i det

kort efter lukker det sig om mig

jeg famler efter mine hænder i mørket 

men natten ligner sig selv

tiden er tværet ud som i en lufthavn og alt fyldes med nostalgi

minderne er kun mine

jeg lægger mig til at sove i dem


scene 4

vågner med kæmpe blues på efter nattens sexrush

og går ned i en automat og køber et smil

tough luck siger dagen og nakker mit smil 

ak

jeg står tilbage på hjørnet af ravnsborggade og ringer til det eneste nummer i mine kontakter

åh! min store sheik siger jeg og fortsætter

jeg føler mig som det tidspunkt i teaterstykket hvor gardinet går op igen og skuespillerne løber ud og bukker og alle i publikum klapper og bliver ved med at klappe så skuespillerne løber frem og tilbage og bukker og bukker og man klapper og klapper og tænker jeg skal ud herfra hvornår ender det men alle rejser sig op og klapper videre og klapper og det virker mega fucking passivtaggressivt at blive siddende så man rejser sig op og klapper som en sindsyg for man skulle nødig være den utilfredsstilte den hævede og forestillingen er jo slut men den bliver ved og ved og man står der og er pludselig en del af stykket der er midt i en ny begyndelse af noget som jo egentlig er slut

sheiken siger nogle ting jeg ikke kan huske

i løbet af monologen har jeg bevæget mig tilbage op i lejligheden

jeg lægger på 

og går ind i stuen 

som jeg går ind i en bordkant

drikker kaffe og det er en voldsom oplevelse 

får det helt varmt

jeg har lyst til at blive kørt ned for ikke at skulle gå længere

skriver jeg til sheiken i en sms

han svarer ikke

mødes de døde med de ufødte i en anden dimension?

forsøger jeg mig igen


scene 5                                                                                                              

vågner op igen og spejler mig i den nye dag 

den er slimet og klam                                                                                           

glider videre henad ugen og er til koncert med dj g2g 

en idiot vælger at bumpe ind i min skulder min trøje gennemblødes af øl

come on mand! siger jeg 

hva så?! svarer han

ik noget

jeg vrider min trøje op

mit hovede dunker

som gik der en elefant på savannen et sted derude i betonhallen

jeg er langt fra det meste

scenen føles som et år væk

g2g står for enden af tunnellen og kaster om sig med sin mørke man 

de er min sorte hingst jeg vil ride på dem

jeg forestiller mig de begynder at synge et eller andet 

det er ligegyldigt hvad

bare det er til mig

ude i rygeren ryger folk 

jeg fumler med mit hjemmerul 

ryster og taber filteret for anden gang 

ber til gud om at være usynlig

please bare den her gang 

amen

en hånd på min skulder jeg springer op

det er sheiken 

smuk med to lange mørkelilla fletninger viklet om halsen som et tørklæde

han kigger på mig med blændende øjne 

jeg ser mig selv udefra

ligner et dådyr der bare venter på at blive kørt over

skal jeg rulle den for dig søde? spørger han blidt

jeg fryser bare jeg er sådan ret kuldskær svarer jeg med store mørke plamager under mine arme 

det kender jeg godt siger han jeg forstår

og jeg ser at han forstår jeg rækker ham mit hjemmerul

tak siger han bare og vender sig om og forsvinder ind i mængden med mine filtre papers og tobak og sine lilla fletninger


afslutning

dagen efter ligger jeg i græsset 

og ser op mod skyerne

men de ligner bare skyer





2 kommentarer:

muligvis mit første ægte blogpost

kroppen sådan let foroverbøjet som bar jeg på en tung rygsæk og måtte udligne vægten for ikke at blive kastet i jorden af tyngdekraften. min...