introduktion
min krop er et møbel man rykker rundt på
og kommunen siger jeg skylder tid væk men jeg aner ikke hvorfor
for jeg bruger den på ingenting
men tid er penge siger de og jeg er mega broke
jeg følger ligesom bare med dagen
møder op som en kopi af mig selv
ryger en cigaret for handlingens skyld og svarer her går det godt
snakker videre i tv-fraser fordi det er til at forstå modsat seksuel omgang med dyr eller lig
forkæler mig selv og går ned og får en fade
sidder i stolen med spejle foran og bagved og kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv der kigger på mig selv
får det helt sygt
jeg er ikke andet end i live
scene 1
scenen er sat
og jeg ligger på tiktok og ser på vold på en sofa som er tung
brunlig og betrukket med imiteret læder
jeg råber sådan lidt halvt til en person jeg forestiller mig stå ude i køkkenet og lave mad til os: jeg kan virkelig få lyst til vold!
når alt er så voldsomt
glemmer jeg hvordan jeg har det med blod
vil bare være det der er værre
selvom det søde nok er glæde
jeg prøver mest at være smuk
fordi det smukke er det sande og alle folk lyver
jeg kunne være så meget andet
hvis ikke lige her
scene 2
det er lørdag så jeg går ud og køber weekendsex
træder ud af døren og møder aftensolen der glider ned under hustagene
himlen er lyserød mens jeg tålmodigt venter på skumringen
pludselig er han der
han rækker velopdragent hånden frem du kan bare kalde mig sheiken
vi søger ly i skyggerne
han uddyber og fortæller at han er ret rig
hvilket tænder mig helt sindssygt
jeg er hans små guldlokker for en aften
selvom det burde være omvendt
sheiken spørger mig om jeg vil være med i hans nye ep
jeg har travlt hvis jeg skal signes af universal
og du ville blive mit kæmpe hit tilføjer han
ej fedt det lyder for nice svarer jeg
selvom jeg dog ikke er den store rapper
selvom det er ligegyldigt for han er bare den typiske pleaser
typisk pillowtalk
for han mente det ikke
for han sagde det i den tone som når man møder en gammel ven fra gymnasiet og man med ét føler sig indhentet og bagud med alt der har med tid at gøre
så altså karriere og socialt samvær
og man siger i munden på hinanden: alt for lang tid siden
og de skriger nærmest: ej vi er nødt til at finde en dag!
og man siger: ja
har du tid den her uge?
men det har ingen og de siger men jeg skriver til dig
men det gør ingen
og man er egentlig ligeglad for hvem magter at give kunstigt åndedræt til et lig
scene 3 (sheiken smider mig ud)
idet jeg går ud af hans opgang åbner natten sig som et rum og jeg træder direkte ind i det
kort efter lukker det sig om mig
jeg famler efter mine hænder i mørket
men natten ligner sig selv
tiden er tværet ud som i en lufthavn og alt fyldes med nostalgi
minderne er kun mine
jeg lægger mig til at sove i dem
scene 4
vågner med kæmpe blues på efter nattens sexrush
og går ned i en automat og køber et smil
tough luck siger dagen og nakker mit smil
ak
jeg står tilbage på hjørnet af ravnsborggade og ringer til det eneste nummer i mine kontakter
åh! min store sheik siger jeg og fortsætter
jeg føler mig som det tidspunkt i teaterstykket hvor gardinet går op igen og skuespillerne løber ud og bukker og alle i publikum klapper og bliver ved med at klappe så skuespillerne løber frem og tilbage og bukker og bukker og man klapper og klapper og tænker jeg skal ud herfra hvornår ender det men alle rejser sig op og klapper videre og klapper og det virker mega fucking passivtaggressivt at blive siddende så man rejser sig op og klapper som en sindsyg for man skulle nødig være den utilfredsstilte den hævede og forestillingen er jo slut men den bliver ved og ved og man står der og er pludselig en del af stykket der er midt i en ny begyndelse af noget som jo egentlig er slut
sheiken siger nogle ting jeg ikke kan huske
i løbet af monologen har jeg bevæget mig tilbage op i lejligheden
jeg lægger på
og går ind i stuen
som jeg går ind i en bordkant
drikker kaffe og det er en voldsom oplevelse
får det helt varmt
jeg har lyst til at blive kørt ned for ikke at skulle gå længere
skriver jeg til sheiken i en sms
han svarer ikke
mødes de døde med de ufødte i en anden dimension?
forsøger jeg mig igen
scene 5
vågner op igen og spejler mig i den nye dag
den er slimet og klam
glider videre henad ugen og er til koncert med dj g2g
en idiot vælger at bumpe ind i min skulder min trøje gennemblødes af øl
come on mand! siger jeg
hva så?! svarer han
ik noget
jeg vrider min trøje op
mit hovede dunker
som gik der en elefant på savannen et sted derude i betonhallen
jeg er langt fra det meste
scenen føles som et år væk
g2g står for enden af tunnellen og kaster om sig med sin mørke man
de er min sorte hingst jeg vil ride på dem
jeg forestiller mig de begynder at synge et eller andet
det er ligegyldigt hvad
bare det er til mig
ude i rygeren ryger folk
jeg fumler med mit hjemmerul
ryster og taber filteret for anden gang
ber til gud om at være usynlig
please bare den her gang
amen
en hånd på min skulder jeg springer op
det er sheiken
smuk med to lange mørkelilla fletninger viklet om halsen som et tørklæde
han kigger på mig med blændende øjne
jeg ser mig selv udefra
ligner et dådyr der bare venter på at blive kørt over
skal jeg rulle den for dig søde? spørger han blidt
jeg fryser bare jeg er sådan ret kuldskær svarer jeg med store mørke plamager under mine arme
det kender jeg godt siger han jeg forstår
og jeg ser at han forstår jeg rækker ham mit hjemmerul
tak siger han bare og vender sig om og forsvinder ind i mængden med mine filtre papers og tobak og sine lilla fletninger
afslutning
dagen efter ligger jeg i græsset
og ser op mod skyerne
men de ligner bare skyer
wow amazing drama du har fået skrevet der storm!
SvarSletamen tusind tak boa
Slet